OM VON BADEN

Von Baden har siden teatrets start i 2001 leveret tilgængeligt og vedkommende teater af høj kvalitet, og tager i sine forestillinger udgangspunkt i samfundsaktuelle emner, men lægger altid fokus i forestillingerne, så det centrale i fortællingen er de menneskelige relationer og eksistensvilkår, gerne udsat for en uvant eller overraskende vinkling, hvor det aktuelle bliver en ramme, der sætter mennesket ind i sin samtid.


Von Baden startede op i 2001-2003 med en trilogi af amerikanske nyklassikere i dansk nybearbejdelse (Sexual Perversity og American Buffalo af David Mamet, og True West af Sam Shepard). Forestillinger, der etablerede Von Baden, som ”et ungt teater, der med drivkraft og god energi kan sætte dramatisk slagkraftig tekst i scene, så der kommer god underholdning ud af det”, som pressen formulerede det.

I 2011 indledte Von Baden et samarbejde med det københavnske Teater Grob og spillede forestillingen Let opklaring på Grob. Det blev en stor publikums- og anmeldersucces, og samarbejdet er fortsat med Lovens Vogtere i 2012, Brokenhagen i 2013 og Manden der ville huske og Umælende kræ i 2015..


Von Baden ledes af en kunstnerisk ledelse bestående af Morten Lundgaard, Frederik Meldal Nørgaard og Henrik Vestergaard.

Von Badens faste ensemble består af Anders Brink Madsen, Henrik Vestergaard, Frederik Meldal Nørgaard og Morten Lundgaard.

Von Badens bestyrelse består af Jens Birkholm (formand), Aksel Nørgaard (kasserer), Christian Dahl, Pernille Trie Stenholm Andersen, Marcus Aggersbjerg og Jan Have.

Siden 2006 har Von Baden primært spillet ny dansk dramatik skrevet specielt til teatret (bl.a. Så ligger man der, Let Opklaring, Brokenhagen og Manden der ville huske af Henrik Vestergaard, Bucuresti af Frederik Meldal Nørgaard, Umælende kræ af Kaspar Colling Nielsen, Lovens Vogtere, De frivillige og Under Gud over loven af Lars Husum og Transit af Thomas Markmann, samt leveret skandinavienspremierer på væsentlig udenlandsk dramatik fra USA, Tyskland og England (Jesus Hopped The A-Train af  Stephen Adly Guirgis, Der Totmacher af Romuald Karmaker og Penetrator af Anthony Neilson).

Fra 2007-2009 var Von Baden Artists in Residence på teatret Svalegangen i Århus.


I 2013 blev De frivillige nomineret til Årets Reumert i kategorien “Juryens Særpris”, og i 2017 var Frederik Meldal Nørgaard nomineret til “Bedste Mandlige Ensemblerolle” for sin rolle i Under Gud over loven.

ENSEMBLE & GÆSTERENSEMBLE.html

Forside  I  Forestillinger  I  Arkiv  I  Om Von Baden  I  Kontakt

”et ungt teater, der med drivkraft og god energi kan sætte dramatisk slagkraftig tekst i scene, så der kommer god underholdning ud af det”


Aarhus Stiftstidende (Om “American Buffalo”)

  “Iscenesat med den legende og rørende surrealisme, der gør Von Baden til et af landets mest interessante gruppeteatre.”

Weekendavisen (om “Manden der ville huske”)

Skrevet om Von Baden:

”Det er som om den tragiske og alvorstunge dimension i Von Badens forestillinger kræver lidt tid, før den indfinder sig i vores bevidsthed. Men når den indfinder sig – og det gør den altid! – rammer den til gengæld med dobbelt styrke.”


Teateranmeldelse.dk (Om “Let opklaring”)

“Von Baden er simpelthen et af Jyllands mest underholdende og interessante teaterkompagnier, og denne forestilling melder sig ind som en af de bedste gruppen har stået bag.”


Kristeligt Dagblad (om “Manden der ville huske”)

”Det er rædselsvækkende blæret scenekunst.”


information (Om “Umælende kræ”)

“Teater, når det er allerbedst.”


JyllandsPosten (om “Let opklaring”)

“Von Baden leverer godt teater.”

JyllandsPosten  (om “Der Totmacher”)

“...teatergruppen Von Baden leverer en af årets absolut bedste forestillinger.“

Byen Kalder (om “Penetrator”)

“Von Badens gæstespil er uventet den mest slående forestilling, der kan ses på et københavnsk teater i øjeblikket.”

Berlingske Tidende (om “Let opklaring”)

Von Baden er en uundværlig teatergruppe i dansk teater.


information (Om “Under Gud over loven”)